Nyheder




Maj 2015

Generalforsamlingsreferat

Referatet fra generalforsamlingen d. 18. maj 2015 er nu tilgængeligt.

Find det her



April 2015


Brug de nye genbrugsmuligheder

Nu kan du komme af med dit plask-, metal- og elektronikaffald - ligesom du stadig kan aflevere papir og pap samt batterier.


I genbrugs-kælderrummet står der nu tre ekstra containere på hjul. De vil blive tømt hver måned. Der hænger en kalender i lokalet, så du kan se, hvornår de tømmes.


Det er gratis for Nordlyset, at få de nye containere og tømningen sker ved vores flinke vicevært, Jeans, hjælp.


Læs infomaterialet fra Københavns Kommune i kælderrummet.


I containeren med plastik kan du lægge: tomme flasker uden pant, dunke fra drikkevarer, milde rengøringsmidler, sæbe og shampoo, rene plastbakker fra frugt, grønsager, is, flødeboller etc., Cd-hylstre, anden hård plast som fx. skovle, spande og opvaskebaljer.


I containeren med småt elektronik kan du lægge: Mobiltelefoner og opladere, eltandbørster, elektronisk legetøj, strygejern, postkort, sko og slips med lys eller musik i samt mindre køkkenmaskiner som håndmixere, blendere etc..


I containeren med metal kan du lægge: Skyllede konservesdåser, tomme dåser uden pant, køkkengrej og foliebakker, værktøj som søm og skruer, æsker med metal og gryder og pander.


Vi beholder naturligvis vores containere til papir: Her kan du lægge: Aviser og ugeblade, reklamer, kuverter (også rudekuverter), bøger (også telefonbøger), skrive- og tegnepapir - husk der må godt sidde clips eller tape på.


I papcontaineren må du fortsat lægge: Papkasser uden flamingo, bølgepap, karton, emballage fra fx. legetøj eller fjernsyn - pap skal være rent og foldet sammen inden det kommes i beholderes. Brugte pizzabakker skal altid i dagrenovationen (gør dem evt. våde, så kan de let foldes sammen).


Husk: Større elektronikaffald (TV etc.) samt brændbart affald, der ikke kan komme i skakten, skal fortsat afleveres på Genbrugspladsen ved Svanemøllen (Borgervænget 29, 2100 København Ø, åbent de fleste dage fra kl. 10-16).


Håber I vil tage vel imod det nye "grønne" tiltag!



April 2015


Tagterrassen

Tagterrassen skal have en algeafrensning og en trærens. Dette vil ske tirsdag d. 14/4 og onsdag d. 15/4, hvor der ikke vil være adgang i dagtimerne. Havemøblerne vil herefter blive sat frem.



Oktober 2014


Malerarbejde

Info: Vi har malere gående på ejendommen. De forsøger at indhente det manglende arbejde, som den tidligere konkursramte maler ikke fik gjort færdigt.



November 2014


Nyt Website

Vi har fået nyt website, som i starten kan være behæftet med fejl, f.ex. i linksene. Skriv til webmaster@efnordlyset.dk, hvis du opdager fejl og/eller har forslag til ændringer, tilføjelser osv. Webmaster modtager også gerne fotos og anden dokumentation, som kan lægges på sitet til glæde for beboerne.


Ejerforeningen NORDLYSET

COPYRIGHT ©  |   Ejerforeningen NORDLYSET  |   Amerika Plads |  2100 København Ø

Med forbehold for mulige fejl  |   Må citeres med kildeangivelse